Ny rapport viser at Danmark ligger i den absolutte top, når det kommer til adgang til internettet, både i hjemmet og på mobile enheder. Vi er langt fremme og udviklingen på den mobile internetbrug er sket i en rasende fart. På tre år er antallet af danskere med mobil internetadgang fordoblet og det påvirker ikke blot vores hverdag, men også vores arbejdskultur.

93% af danske familier er på nettet

Idag har hele 93% af danske familier adgang til internettet, en procentsats som kun overgås af Holland. Og danskerne er hyppige brugere og 85% går på internettet hver eller hver anden dag. Det kan bla. lade sig gøre på grund af den lette adgang til internet via mobilen og wifi i busser, tog, cafeer og senest flyselskaber som Norwegian.

"Den mobile internetadgang næsten er fordoblet"

Danskerne ligger i toppen af mobile internetbrugere

Det enorme salg af smartphones, tablets og abonnementer med ekstra data-SIM, har bidraget til, at den mobile internetadgang næsten er fordoblet fra 37% i 2011 til 72% i 2014. Og når brugerne i stigende grad slår tingene op på mobilen, så øges kravene til virksomhedens mobile tilgængelighed også. De vil ikke kun have deres arbejdskalender, men også fælleskalenderen. Brugerne vil have nem og hurtig adgang. CRM på mobilen, så sælgeren kan slå informationen op på farten.

Vi ser virksomheder udfordres både på at følge med og skabe intern tilgængelighed, og samtidig opretholde datasikkerhed. Begrebet "bring your own device" kan give IT administratorer kriblen, fordi datasikkerheden forventes at holde. Det kræver en analyse af virksomhedens behov og afvejning af løsninger. Noget vi hos Mikla IT rådgiver vores kunder om.

"kravene om mobilt responsive hjemmesider uundgåelige"

Udadtil er kravene om mobilt responsive hjemmesider uundgåelige. Google ranker mobilvenlige sider højere og AdWords reklamer skal idag have en mobiludgave for ikke at miste klikraten. Separate mobilsider halverer den virtuelle networth, så det er op til virksomheder, om de vil følge med eller findes på Googles søgeside 5. Her er det godt at lægge ud med at kigge på ens statistik fra Analytics og så tage fat i nogle eksperter på området.

Statistikker kommer fra kilde: Danmarks Statistiks rapport om IT i EU 2014