Generation Z - født 1990-2001

De er digitale "natives" på den måde, at de er den første generation, som ikke kan huske en verden uden internet og online spil. 

"De bruger dagligt mange timer på digitale medier og platforme, og deres forbrug af digitale sociale medier er karakteriseret af mange fravalg. De foretrækker de mere lukkede og afgrænsede fora som for eksempel Snapchat, når det drejer sig om de sociale relationer. De vil selv bestemme deres kredsløb, og mange afskyr den generelle markedsføring, som blandt andet udøves på Facebook." Citat fra bogen "7 Generationer", af Marianne Levinsen, Fremtidsforsker.

Det er første generation i Danmark, som for alvor blevet anset for at være små voksne med eget mandat til at træffe beslutninger i familien. Derfor har mange kaldt disse børn for trofæbørn, projektbørn og curlingbørn, som udtryk for, at børnene var familiens og de voksnes centrum i fritidslivet. Som en mor udtrykker det ” Når børnene er glade er vi alle glade”.

Generation Z anser danskere over 30 år som mennesker fra stenalderen. Generation Z kan simpelthen ikke forestille sig, hvordan de "gamle" nogensinde har haft det sjovt i fritiden, på rejsen og andre steder, når de ikke hele tiden kunne få kontakt via mobil eller internet til andre døgnet rundt.

Hvordan skal man agere som leder for denne generation, og hvad kan man forvente sig af de unge mennesker på arbejdspladsen?

De er meget selvbevidste, og er ikke specielt glade for alt for mange regler. De har altid en smartphone ved hånden, og hvis den ikke må bruges på arbejdet finder den unge gerne et nyt arbejde. Grænserne mellem det "almindelige" og det digitale liv flyder helt sammen.

Deres adfærd og bedrifter kræver opmærksomhed og anerkendelse fra andre, især på SoMe og i skolen eller på jobbet. Denne generationer er vant til og forventer at al respons falder lynhurtigt - også fra chefen. Til gengæld er de vant til høje krav fra skoletiden og til dem ifht. karakterer/uddannelse og de er vant til at skulle levere nærved det perfekte.

For mange regler er en udfordring, og de har stor fokus på egen identitet, også på arbejdspladsen. De forventer fleksibilitet og de synes at det er helt naturligt at man kan arbejde hjemmefra, da al kommunikation sagtens kan foregå online/digitalt.

Til gengæld får du i generation Z en meget selvstændig og digitalt tænkende ansat, som ikke er bange for at tænke ud af boksen, og som kan og vil levere arbejde af høj kvalitet.

 

Used with permission from Article Aggregator